Meetic er underlagt de strengeste bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger og har afgivet en erklæring til de franske databeskyttelsesmyndigheder (Commission Nationale de l'Informatique et des Libertés - CNIL) ved erklæring nr. 796865 og nr. 802516.
Visse oplysninger, kommentarer eller indhold (fotos eller video), som Brugeren kan vælge at uploade, kan afsløre oplysninger om Brugerens etniske oprindelse, nationalitet, religion og/eller seksuelle præferencer. Brugeren påtager sig det fulde ansvar for afsløring af sådanne oplysninger. En Bruger, der vælger at give sådanne oplysninger, udtrykker hans/hendes intention om og anerkender som følge deraf udtrykkeligt og påtager sig det fulde ansvar for behandlingen af disse data på Meetic.
Enhver Bruger har adgang til eller kan anmode om at få adgang til oplysninger om ham eller hende med henblik på at ændre, slette eller forbyde Meetic at anvende disse. En sådan anmodning skal sendes pr. post til følgende adresse: Meetic, BP 109, 92106 Boulogne Cedex, France eller ved at udfylde kontaktblanketten, og Brugeren skal angive afsenderens personlige ID.
En Bruger kan på tilmeldingstidspunktet eller senere uden omkostninger bede om at få tilsendt eller afmelde de Meetic-nyhedsbreve og/eller Meetic-reklametilbud, som Meetic og/eller en af deres partnere sender til Brugerens e-mail eller mobiltelefon. Meetic-Brugernes rettigheder og garantier overholder i særdeleshed den franske lov om "databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred", nr. 78-17 af 6. januar 1978, med senere ændring ved lov nr. 2004-801 af 6. august 2004, som implementerede EU-direktiv 95/46/EC af 24. oktober 1995 om beskyttelse af personlige oplysninger indenfor EU, samt den franske lov, der vedrører "tillid til den digitale økonomi", nr. 2004-575 af 21. juni 2004 (§ L 33-4-1 som ændret i Lov om post- og telekommunikation og den nye § L. 121-20-5 i forbrugerloven), som implementerede EU-direktiv 2000/31/EC af 8. juni 2000 om e-handel og EU-direktiv 2002/58/EC af 12. juli 2002 om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation.
Brugeren bliver bedt om at opgive personoplysninger, når han/hun tilmelder sig Tjenesteydelserne, deltager i en konkurrence eller rundspørge, deltager i chat-rum eller køber Pas. Visse oplysninger er nødvendige for at få adgang til Tjenesterne.
Meetic indsamler personoplysninger så som dit navn, din post- og/eller e-mail-adresse, nummer på fastnet- og/eller mobiltelefon, bankoplysninger, oplysninger om dit udseende, fotos, taleoptagelser, video, personlige værdier, religion, interesser og din brug af tjenesten.
Derudover indsamler vi visse ikke-personlige oplysninger om f.eks. Brugerens eller andre besøgendes webbrowser (Netscape, Internet Explorer, osv.), det anvendte operativsystem (Windows 98, Mac OS, osv.) og den anvendte computers IP-adresse.
Meetic bruger også cookies, der er designet til at gemme oplysninger, der identificerer Brugeren, mens vedkommende surfer på Meetic Internet-siden. På denne måde kan Brugeren surfe uafbrudt uden at skulle genindtaste sine oplysninger på hver ny side. Brugeren har dog mulighed for at undgå cookies ved at ændre indstillingerne i internetbrowseren. Yderligere oplysninger vedrørende netop din browser findes på de franske databeskyttelsesmyndigheders hjemmeside www.cnil.fr under "Your Traces" ("Vos Traces").
De indsamlede oplysninger fra tilmeldingen til Meetic bruges til at tilbyde dig andre af vores Tjenester. Vi har truffet alle sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine oplysninger i vores databaser. Kun et begrænset antal af vores medarbejdere har adgang til dine oplysninger, som de kun kan hente, hvis det er nødvendigt. Personoplysninger, som du opgiver ved tilmeldingen, der ikke omfatter din annonce og profil, er ikke tilgængelige for tredjeparter, og de bliver ikke videregivet, solgt eller udvekslet med undtagelse af nedenstående tilfælde og i tilfælde, hvor du på forhånd har modtaget information herom og givet os din tilladelse dertil, eller hvor vi går ud fra, at du ikke har indvendinger.
Vi fremsender muligvis reklametilbud fra nogle af vores partnere, under forudsætning af at du i forbindelse med tilmeldingen har givet udtrykkelig samtykke hertil, medmindre du afviser dette ved tilmeldingen eller på et senere tidspunkt. Hvis du ikke ønsker at få tilsendt specielle tilbud fra Meetic eller vores partnere, kan du meddele dette ved tilmeldingen eller på et senere tidspunkt via "Min konto" på Meetic sitet eller sende os et brev med posten.
Meetic deler muligvis generelle sociodemografiske oplysninger, der ikke indeholder navne, med udvalgte partnere for at give dem mulighed for at målrette deres reklamer (efter kategorier som alder, køn, osv.). Vi videregiver ikke oplysninger, der kan identificere dig.
Der kan opnås adgang til oplysningerne i din annonce, i dine søgekriterier og din profil på Meetic via Internettet, e-mail (nyhedsbrev), via mobiltelefon eller via Meetic's Audiotel (afgiftspligtig telefontjeneste). Oplysningerne kan derudover sendes direkte fra Meetic eller via vores partnere til personer, der er interesserede i Meetic, via nyhedsbreve eller på tredjeparters websites eller via andre elektroniske kommunikationsmedier (e-mail, SMS, osv.) eller audiovisuelle kommunikationsmedier (radio, tv, osv.) eller via pressen (aviser, magasiner, osv.) for at øge dine chancer for at møde den eneste ene ved at gøre reklame for din annonce, søgekriterier og profil.
Brugeren giver derfor udtrykkeligt Meetic ret til at gengive eller udsende oplysninger fra annonce, søgekriterier eller profil (personoplysninger, beskrivelse, fotos, videoer, osv.) i alle eller dele af Meetic's Tjenester (på Meetic's website, på Internettet, via e-mail, Audiotel) og/eller på generel vis i ethvert distributionsmedie, især audiovisuelle kommunikationsmedier (pressen, radio, analogt tv, digitalt tv, kabel eller satellit) eller elektroniske kommunikationsmedier (e-mail, Internettet) i hele verden og i den periode, der er nævnt i denne Brugeraftale, som indgået mellem Brugeren og Meetic. Brugeren giver endvidere Meetic udtrykkelig tilladelse til at måtte overføre fordelene af ovennævnte rettigheder til deres partnere og Meetic's eventuelle efterfølgere.
Hvis du ikke længere ønsker, at Meetic eller deres partnere gengiver eller udsender oplysninger fra din annonce, dine søgekriterier eller din profil, kan du opsige din Meetic-konto i overensstemmelse med bestemmelserne i paragraf 8 "Opsigelse". Da disse oplysninger omfatter din annonce, dine søgekriterier og din profil, vil en opsigelse først træde i kraft fra næste opdatering eller udgave/version af de kommunikationsmedier (trykte, pressen, audiovisuelle eller elektroniske), der indeholder oplysninger fra din annonce, søgekriterier og profil.